Alberte, Tamra & Anne Dorte

20. september 2012
 
I mere end 3 årtier har Tamra Rosanes, Alberte Winding og Anne Dorte Michelsen været en levende del af det danske musikmiljø.

De tre sangere og sangskrivere har gennem tiden rørt, ramt og rusket i danskerne på hver deres måde, og af hvert sit spor. Nu har de besluttet at mødes på scenen SAMMEN og synge og fortælle om den lange rejse med sangene og musikken.

De kommer med deres største hits, og med deres personlige ynglings sange. Med anekdoter og fortællinger fra både scenen og fra hverdagens mange gange endnu mere skrå brædder.

Lyt til levende musik og mærk hvordan sangene åbner for de veje, der fører os SAMMEN.
 
Fakta
Genre: pop
Koncert start: 20:00
Spillested: Teatersal
Opstilling: Siddekoncert
Forsalg: 180 kr.
Ved indgangen: 200 kr.

Reserver billetter Køb billetter

The Blue Van

22. september 2012

www.thebluevan.com

THE BLUE VAN på vej med nyt album til efteråret

Optagelserne til bandets 5. studie album er i fuld gang og ny single lander i april

The Blue Van, som består af Steffen Westmark, Søren V. Christensen, Allan Villadsen og Per
Jørgensen, har med de to forrige albums ”Man Up” fra (2008) og ”Love Shot” (2010) for alvor sat
deres aftryk i den danske muldjord. Albummet ”Man Up” bød på bl.a. hitsinglerne ”Silly Boy” (P3’s
Uundgåelige) og ”Man Up” efterfulgt af nummeret ”There Goes My Love”, som blev verdenskendt
i den første ”iPad”- reklame i 2010. Det seneste album ”Love Shot” affødte også flere single hits,
så som ”Love Shot”, ”Fame And Glory”, og ”Run To The Sun” såvel som duetten ”Love Radar”
med danske Nabiha. I kølvandet på dette er bandet også blevet honoreret med en BMI Award,
nomineret til P3 Guld Pris i kategorien ”Årets Gennembrud”, Gaffa Prisen 2010 I kategorien ”Årets
Danske Rock Udgivelse” mv. og har i dag mere end 30 synkroniserings-placeringer i bagagen.

Den første og indtil nu unavngivne single fra det 5. studie album udgives i Danmark i april måned
med dertilhørende video og albummet er foreløbig sat til udgivelse i september 2012.

 
Fakta
Genre: Rock
Koncert start: 21:00
Spillested: Teatersal
Opstilling: Ståkoncert
Forsalg: 150 kr.
Ved indgangen: 170 kr.

Reserver billetter Køb billetter

Walter Trout Band

26. september 2012

www.waltertrout.com/

Er man til solid blanding af Blues og Rock, er der ingen grund til at sidde derhjemme og se ”Stjerne for en Aften” på tv! Varen vil denne aften blive leveret af Mr. Trout, som har været en lysende stjerne og et uopnåeligt mål for generationer af håbefulde guitarister på blues-scenen gennem årtier.

Walter Trout (født 6. marts 1951 i Ocean City, New Jersey), er en sanger og blues guitarist, som også gør afstikkere til hård rock, samt fungerer som sanger og sangskriver.

Walter Trout startede sin musikalske løbebane med at spille trompet i skoleorkesteret, men i 1965 lærte han at spille guitar. Han fik mindre jobs i lokale orkestre, inden han i 1974 valgte at flytte til Los Angeles, hvor han bl.a. var 2. guitarist i bands, ledet af John Lee Hooker og Joe Tex. Han har i et interview fra 1999 afsløret, at han på dette tidspunkt både tog stoffer og store mængder alkohol.

Walter Trout spillede imidlertid tilstrækkeligt godt til, at han i 1981 blev inviteret til at spille guitar i blues/rock bandet Canned Heat. Hans præstationer her medvirkede til, at han fik en invitation til at spille med John Mayall's Bluesbreakers. Mayall var kendt for at kunne udvikle talenter på guitar til verdensstjerner, blandt mange andre kan Eric Clapton og Jimmy Page nævnes: Med engagementet af Trout fik han for første gang samtidig 2 lead – guitarister af høj klasse. (Den anden var Coco Montoya.) Bandet gæstede Midtfyns Festival 1986, en begivenhed som blev optaget af Danmarks Radio. Han prøvede efter engagementet hos Mayall for første gang i årevis at være ædru ved en koncert, men først da Carlos Santana på et hotelværelse i Berlin 1987 overbeviste ham om, at han var ved at forspilde en yderst lovende karrierre, besluttede han at blive ”ren”.

 
Fakta
Genre: Blues rock
Koncert start: 20:00
Spillested: Teatersal
Opstilling: Ståkoncert/standing
Forsalg: 300 kr. incl. billetgebyr
Ved indgangen: 320 kr.

Reserver billetter Køb billetter

Povl Dissing

28. september 2012

www.povldissing.dk/www.povldissing.dk/Velkommen.html

"Inspireret af en meget vellykket og succesfuld tourné i det tidlige forår 2011
- Ta`r vi nu et skridt videre …
Repertoiret dengang  var  baseret på  sange  fra  vores  sidst  fælles-indspillede CD ”Smertefulde Sange”, som bestod af sange og viser fra  mit  allerførste koncert-repertoire, dengang  i tresserne (altså 1960`erne!)

I øvelokalet fik sangene nyt liv! Selvom flere ti-år var gået, oplevede vi, at tekster og melodier stadig var tidsvarende og gyldige. Og ”bandet” omkring mig bragte de gamle historier op i tiden, vi nu befinder os i.

På de ”Smertefulde Sange” var der ikke plads til alle sangene fra dengang og derfor er tiden nu kommet til nogle af alle de andre, for

”Tingel tangel manden” befinder sig stadig iblandt os
”Elle-Sælle-Fanten” er ikke uddød endnu
”Den grimmeste mand ” kører stadig rundt i byen i sin Jaguar
Og der bliver ved med at være kun ”25 minutter endnu” selvom tiden forlængst er gået……

Vi har fået lyst til at fortælle disse og andre historier fra dengang…   til ældre og yngre generationer der  ikke var med dengang…. Da farfar var ung!"


Las  Nissen  - El  guit. , akk. guitar, voc
Rasmus  Dissing  -  Piano, key, voc
Jonas  Dissing  -  Akk. Guitar, voc
Palle  Hjort  -  Hammond org., key
Nikolaj  Storr  -  Bas
Jesper  Elnegård  - Trommer
Povl  Dissing, voc 

 
Fakta
Genre: Viser/Folk
Koncert start: 20:00
Spillested: Teater