Billetsalgsstart: 7. juni 2010
Musikmesse
16-10-2010

Kontakt Torben Mathiesen, hvis du selv ønsker en stand tlf. 73 42 33 07.

 

Går man efter de efterhånden meget sjældne vinylplader, mangler man lige en lille-tromme til øvelokalet eller er man bare nysgerrig er det værd at lægge vejen forbi Sønderborghus' årlige musikmesse.
 
Musikmessen er åben for alle og det er gratis at komme ind, men hvis man er bare lidt musikinteresseret kan det nemt blive en oplevelse der betyder at man må til pengepungen alligevel.

For hvem kender ikke det, at man lige mangler en enkelt vinylplade eller CD med sin yndlingskunstner for at gøre samlingen komplet?

Ofte er det netop denne søgen efter det man lige mangler, men som bare ikke kan skaffes nyt mere der lokker folk til messen, men det er langt fra kun den indspillede musik folk går efter.
 
”Vi har flere gange oplevet folk vandre herfra med både trommesæt, guitarer og alverdens andre instrumenter, selvom de bare kom af nysgerrighed”, fortæller Torben Mathiesen fra Sønderborghus der er ansvarlig for arrangementet.

Det sker ofte at der er rigtigt gode tilbud med på messen, så det kan godt svare sig at komme tidligt.
 

 

Musikmesse
Genre: køb, salg. bytte
Koncert start: Kl. 10:00
Spillested: Sønderborghus
Opstilling:
Koncert menu: nej
Forsalg:
Ved indgangen: gratis entre