Historie

Et blik på historien
I dag kan det være svært at forestille sig, hvordan Sønderborg så ud i 1914. Ikke blot var omgivelserne anderledes - ingen tung trafik, ingen gågade, ingen broer - men mere vigtigt var det, at man var under tysk herredømme.

Halvtreds år var der gået siden det fatale nederlag få kilometer udenfor byen, ved Dybbøl Mølle, og det gjorde ondt i de danske sjæle.

For at styrke det danske sindelag, besluttede dansksindede sig for at samle penge sammen til et forsamlingshus, der ikke bare skulle afspejle dansk kultur, men også sønderborgernes stolthed over at være netop danske.

Sønderborghus i sit oprindelige look
Fra optegnelser ved man, at det tog ganske kort tid at indsamle store beløb til opførelsen af Sønderborghus. Allerede i september 1911 blev der på få timer indsamlet 10.000 mark. Sidst på året kunne man konkludere, at der var ialt 83.000 mark at gøre godt med, og så blev grunden købt af bryggeriejer Chr. Petersen i december 1911.

Professor Martin Nyrop blev arkitekten, der leverede planerne til det nye Sønderborghus. Martin Nyrop er som bekendt også arkitekten bag eksempelvis Københavns Rådhus og Københavns Hovedbanegård.

For at sætte datidens varme følelser for de danske i Sønderjylland yderligere i relief, skal det nævnes, at Martin Nyrop ikke tog betaling for sit arbejde på grundtegningerne til Sønderborghus.

Rejsegilde
I starten af 1912 havde man tegningerne til Sønderborghus, man havde også de fornødne midler, men der skulle gå endnu et år, før man kunne sætte det store bygningsværk i gang. Sagen vandrede fra det ene offentlige kontor til det andet, såførst efter et år kom den endelige godkendelse af byggeprojektet.

I 1913 blev grundstenen til Sønderborghus nedlagt, og arbejdet blev sat på skinner.

Den 24. maj 1914 oprandt endelig dagen, hvor der kunne holdes rejsegilde, og her    kunne man også afsløre det husvers, som man havde valgt fra Martin Nyrops hånd, og som den dag i dag kan ses i Sønderborghus´ gård:

   Stat her, vort hus, i fred
   for hvert modvilligt øje.
   Med Guds tilskikkelser
   vi gerne la´r os nøje.
   Her friske vi vort sind
   her takke vi vor Gud.
   Velsignet være hver,
   som her går ind og ud.

Gallamiddag ved indvielsen af Sønderborghus
I efteråret 1914 blev Sønderborghus endelig taget i brug, men dengang var det unægteligt et andet publikum der anvendte dets lokaler, selvom det allerede dengang blev brugt til møder.

Sønderborghus så også anderledes ud. Indgangen lå ud til Løngang, faktisk midt i det der i dag er café, og dermed fik det firlængede hus, et slags borglignende udseende.

Dengang var der dog ikke grund til at skilte stort med arrangementer, for kun lukkede selskaber kunne holde møder i forsamlingsgården. Den tyske lovgivning forbød offentlige møder for de danske under tysk overherredømme, så porten skulle lukkes for uvedkommende.

Sønderborghus fungerede kun i ganske kort tid, som det var tiltænkt, som samlingspunkt for danskheden. For i 1914 udbrød 1. verdenskrig, og dermed begyndte endnu et mareridt for de danske i Tyskland, men det er en helt anden historie.

Sønderborghus blev af tyskerne brugt til at internere civile fanger, lige i begyndelsen af verdenskrigen, og ganske kort tid efter blev stedet indrettet som lazeret, og fungerede som sådan indtil afslutningen af krigen.

Med afslutningen af krigen kom også afstemningerne i de tidligere danske landsdele, og Sønderjylland blev atter genforenet med Danmark. Dermed var kampen for de danske nu slut, og med kampen var det heller ikke længere nødvendigt med det store samlingspunkt.    Sønderborghus blev nu lavet om til hotel, og med et utal af skiftende direktører ogforpagtere blev det drevet i de kommende 50 år.

At hoteldrift ikke er favorabel kan man se af de mange hoteldirektører: I 1929 hed direktøren M. L. Bossen, i 1930 blev han afløst af bestyrerinde B. Hansen Hjorth, der atter måtte vige pladsen to år senere for hotelbestyrerinde fr. Petersen.

1974 var det hele slut. Efter mange år med dårlig drift, blev Hotel Sønderborghus erklæret endeligt konkurs, og aktiekapitalen var tabt. 50 år som hotel var nu blot historie. I forbindelse med konkursen blev hotellets mange ejendele solgt og spredtfor alle vinde.

Blandt de mere kuriøse var en afstøbning af Krøyers kendte buste af Holger Drachmann. Den fik Sønderborghus af malerparret Sloth-Møller ved indvielsen i 1914, som et minde om at det var i Sønderborg, at Holger Drachmann i 1877 skrev "Derovre fra Grænsen". Denne buste, blev det besluttet skulle, overgå til Sønderborg Slot, men konkursboet havde ganske enkelt ikke midlerne til at få busten flyttet.

I dag kan det lyde banalt, men problemet blev først løst, da den landsrets-sagfører der var kurator på boet, selv sendte en check på 20,- kroner (tyve kroner), som den ene halvdel, mens Sydbank betalte den anden halvdel af transportomkostningerne fra Sønderborghus til slottet.

Sønderborghus overgik til kommunalt eje, for ingen var interesserede i at købe bygningerne og føre dem videre som hotel. Nu stod Sønderborg Kommune derfor med en tom bygning, der ikke bare var stor, men også var af historisk betydning; og hvad skulle den bruges til.

Debatten om hvad Sønderborghus skulle anvendes til, gik vidt og bredt. I aviserne, på byrådsmøder og blandt folk på gaden. Forslagene var mange, men der var dog  ikke mange, der kunne gå med til det forslag, der gik på at rive bygningen ned for at give plads til parkeringspladser. I dag er bygningen i øvrigt fredet.

Midt i halvfjerdserne var medborgerhusene, det alle talte om, og debatten nåede også Sønderborg. Blandt politikere og fagforeningsfolk blev det denne tanke, der vandt gehør. Så med god vilje og med erfaringer fra andre dele af landet, blev det  endeligt besluttet at oprette den Selvejende institution Medborgerhuset Sønderborghus. Den gamle bygning kunne nu endelig bruges til det, den oprindeligt var tiltænkt - som samlingssted for byens borgere.

Som en skribent i Ribe Stiftstidende, der var kommet rejsende til indvielsen i 1914, skrev, da han så den imponerende bygning:

Jeg havde ventet at se et hus, som de almindelige forsamlingshuse, maaske lidt større i omfang, fordi de folk, der har rejst det, har Sans for og Trang til det store Vingefang, og med den ædle Fornemhed i Stilen, som den geniale Bygmester, Martin Nyrup, lod forudsætte. Jeg fandt ikke et Hus, men en imponerende firfløjet Gaard, der med sine mægtige Murflader og sine takkede Gavle i opadstræbende og myndig Selvfølelses Vælde mindede mig om enFortids Ridderborg, paa samme Tid skærmende og afvisende.

Som Sønderborghus dengang kunne imponere sine betragtere, som det store bygningsværk det er, kan den også i dag mane dig og mig til ærefrygt for datidens vilje til at gennemføre, hvad man satte sig for. Hvis du er i tvivl så kik ind forbi, næste gang du er på Løngang.
 

 

Kontaktoplysninger

 

Fakta

  • CVR nr. 29 99 75 78
  • EAN nr. 57 98 00 51 54 068
  • Bank: Reg nr. 7931 konto 100 456 2