Vedtægter

§ 1

 

Navn og hjemsted

 

Stk. 1

 

Sønderborghus er en selvejende institution.

Sønderborghus har hjemsted i Sønderborg Kommune.

Den selvejende institution har til huse i bygning ejet af Sønderborg Kommune, og som er stillet vederlagsfrit til rådighed i henhold til driftsaftale.

 

§ 2

 

Formål

 

 

 

  • At skabe rammerne for og igangsætte kulturelle og fritidsmæssige tilbud og aktiviteter for alle borgere i Sønderborg kommune herunder
  • At drive et regionalt rytmisk spillested med tilhørende fysiske og tekniske faciliteter med kvalitative tilbud inden for den professionelle rytmiske musik og amatørmusikken som inspiration og supplement til regionens øvrige musikliv, og i øvrigt inden for rammerne af aftalen med Statens Kunstråd og Sønderborg Kommune.
  • At drive cafe og bar i tilknytning til husets aktiviteter.
  • At synliggøre og brande Sønderborghus og aktiviteterne på Sønderborghus i relevante medier og kanaler i forhold til målgruppen for de konkrete tilbud – lokalt/ regionalt.

Værksteder, udstillingsområder, møde- og samlingslokaler stilles til rådighed for fritidskulturelle aktiviteter.

 

§ 3

 

Vision

 

 

 

Sønderborghus skal have et varieret arrangements- og aktivitetstilbud, som både er baseret på brugernes egen deltagelse og igangsættelse, men også på muligheden for, at deltage uforpligtende i aktiviteter.

Sønderborghus ønsker at være regionens største og bedste rytmiske spillested, samt fortsætte og videreudvikle sig som regionalt spillested, med en alsidig musikprofil, der både alders- og genremæssigt dækker bredt med fokus på det lokale musikmiljø, de semiprofessionelle samt de professionelle landskendte og verdenskendte musikere.

Sønderborghus skal fremstå som et levende hus og være med til at præge det kulturelle billede i Sønderborg ved deltagelse i aktiviteter udenfor huset, som har almen kulturel interesse. 

Samarbejdet med områdets musikarrangører skal til stadighed udbygges.

Husets værksteder skal målrettes brugernes ønsker og tidens trend, samt at der ydes en god faglig bistand. Afvikling af projekter skal ligeledes trække nye brugere til huset.

I henhold til Sønderborg Kommunes overordnede vision skal Sønderborghus være med til at sikre at Sønderborg er tiltrækkende for potentielle tilflyttere og studerende.

 

§ 4

 

Bestyrelse

 

Stk. 1

 

Bestyrelsen består af 7 medlemmer:

 

 

 

 

 

  • 1 repræsentant fra det kulturelle liv i Sønderborg udpeget af Sønderborg Musikråd.

 

 

  • 1 repræsentant fra erhvervslivet i Sønderborg udpeget af Center for Erhvervsudvikling. 

 

 

  • 1 repræsentant fra turismeerhvervet udpeget af Ferieregion Sønderborg.

 

 

  • 1 medlem udpeget af Kultur og Fritidsudvalget blandt kommunens ildsjæle på området.

 

 

  • 1 medarbejderrepræsentant valgt af personalet. 

 

 

  • 2 repræsentanter for brugergrupper på Sønderborghus valgt under et valgmøde.
     

Stk. 2

 

For hvert medlem udpeges eller vælges en personlig stedfortræder.

 

Stk. 3

 

Valgperiode

 

 

 

a)     Repræsentanterne fra det kulturelle liv, erhvervslivet, turismeerhvervet og medlemmet udpeget af Kultur og Fritidsudvalget har en 4-årig valgperiode.

1. valgperiode for repræsentanterne fra det kulturelle liv og erhvervslivet udløber dog allerede 31. december 2008. Fra 1. januar 2009 har disse repræsentanter en 4-årig valgperiode.

1. valgperiode for repræsentanten for turismeerhvervet og medlemmet udpeget af Kultur og Fritidsudvalget udløber 31. december 2010. Fra 1. januar 2011 har disse medlemmer en 4-årig valgperiode.

b)     Medarbejderrepræsentanten og brugerrepræsentanterne har en 2-årig valgperiode,

dog således at 1. valgperiode udløber 31. december 2008. Fra 1. januar 2009 har disse repræsentanter en 2-årig valgperiode.

 

 

 

Bestyrelsen fungerer ind til en ny bestyrelse er udpeget og valgt.

 

 

 

Nyvalg/ny udpegning til bestyrelsen skal være foretaget i november/december måned ved udløb af de pågældende valgperioder.
Første valg/udpegning foretages umiddelbart efter Byrådets godkendelse af vedtægterne.

 

Stk. 4

 

Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand og næstformand ved starten af hver valgperiode. Medarbejderrepræsentanten kan ikke vælges som formand eller næstformand.

 

Stk. 5

 

Bestyrelsens arbejde er ulønnet.

 

Stk. 6

 

Bestyrelsen er Sønderborghus´s øverste myndighed

 

 

 

Bestyrelsen er ansvarlig for den strategiske planlægning og udvikling af Sønderborghus, herunder bl.a.:

  • Fastsættelse af principper for husets kulturelle indhold og organisering
     
  • Fastsættelse af principper for husets målgruppe, særlig indsats og rolle i lokalområdet
     
  • Fastlæggelse af ordensregler, åbningstider m.v.
     
  • Budget og regnskab
     
  • Kapitalberedskab og formue
     
  • Løn- og ansættelsesvilkår

 

 

 

 

Stk. 7

 

Bestyrelsen afholder møder efter behov, dog mindst hver 2. måned.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er til stede.

Beslutninger sker ved almindeligt stemmeflertal. Se dog stk. 9 og § 7, stk. 1.

Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Ved formandens forfald er næstformandens stemme afgørende.

 

 

 

 

Stk. 8

 

Bestyrelsen fastlægger de nærmere regler for institutionens drift ved driftsaftale med Sønderborg Kommune ved Kultur og fritidsudvalget.

 

Stk. 9

 

Indgåelse og opsigelse af driftsaftale med Sønderborg Kommune samt indgåelse og opsigelse af aftaler, der berører institutionens kapital, kræver tilslutning fra den samlede bestyrelse.

 

Stk. 10

 

Bestyrelsen udarbejder selv sin forretningsorden

 

§ 5

 

Ledelse

 

Stk. 1

 

Til at forestå den kunstneriske og daglige ledelse af Sønderborghus ansætter bestyrelsen en leder på fuld tid.

 

 

 

Ansættelse og afskedigelse af den pågældende leder skal godkendes af Sønderborg Kommunes økonomiudvalg.

 

Stk. 2

 

Sønderborghus´s leder har – inden for det af bestyrelsen vedtagne budget – det ledelsesmæssige og operationelle ansvar for husets samlede virksomhed.

 

Stk. 3

 

Sønderborghus´s leder, der ikke kan være medlem af bestyrelsen, fungerer som bestyrelsens sekretær.

 

Stk. 4

 

Sønderborghus´s øvrige personale ansættes af Sønderborghus´s leder inden for rammerne af de godkendte budgetter.

 

Stk. 5

 

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes indenfor rammerne fastsat af Sønderborg Kommune.

 

§ 6

 

Budget, regnskab og beretning

 

Stk. 1

 

Sønderborghus´s regnskabsår følger kalenderåret.

 

Stk. 2

 

Sønderborghus skal årligt udarbejde forslag til budget med tilhørende budgetkommentarer efter retningslinier fastsat af Sønderborg Kommune samt forslag til virksomhedsplan efter retningslinier fastsat af Statens Kunstråd.

De af kommunen godkendte forslag videresendes af Sønderborghus til Statens Kunstråd og andre relevante bidragsydere inden 1. november.

 

Stk. 3

 

Sønderborghus´s leder er over for bestyrelsen ansvarlig for forvaltningen af den selvejende institutions indtægter og udgifter.

Lederen har dispositionsret inden for det godkendte budget med tilhørende budgetkommentarer.

 

Stk. 4

 

Årsregnskabet skal afgives efter retningslinier fastsat af Sønderborg Kommune, der ligeledes skal have årsregnskabet forelagt til godkendelse

 

Stk. 5

 

Regnskabet revideres af Sønderborg Kommunes revision

 

Stk. 6

 

Senest 1. maj indsender Sønderborghus et revideret regnskab til Sønderborg Kommune til godkendelse.

Når regnskabet er godkendt af Sønderborg Kommune indsendes det til Kunstrådet og andre relevante bidragsydere.

 

Stk. 7

 

Sønderborghus´s leder skal årligt udarbejde en beretning. Beretningen skal efter godkendelse af bestyrelsen sendes til Sønderborg Kommune sammen med årsregnskabet.

 

§ 7

 

Godkendelse af vedtægter m.v.

 

Stk. 1

 

Vedtægterne kan ændres af bestyrelsen, når mindst 5 medlemmer stemmer herfor.

 

 

 

Institutionen kan opløses, når mindst 6 medlemmer stemmer herfor.

 

 

 

Vedtægtsændringer og beslutning om institutionens opløsning er først endelig, når de er godkendt af Sønderborg Byråd.

 

Stk. 2

 

Ved institutionens ophør skal eventuel formue efter bestyrelsens bestemmelse og Sønderborg Byråds godkendelse overgå til kulturelle formål.

 

 

 

 

  Godkendt af Sønderborg Byråd, den 19. april 2007.

 

 

Kontaktoplysninger

 

Fakta

  • CVR nr. 29 99 75 78
  • EAN nr. 57 98 00 51 54 068
  • Bank: Reg nr. 7931 konto 100 456 2