Filmen vises af Husets Filmklub og er kun for medlemmer - læs mere her

Kursusgebyr175 kr.
UnderviserSusanne Givskov

Kurset på 1 aften kl. 19-22
Kom og få lavet nyt og spændende julepynt i porcelæn
Materialer samt fællesudgifter betales på kursusaftenen
Tilmelding: Fra mandag d. 1. maj kl. 10.00 på telefon 88 72 42 36 tryk 1 for information/billetsalg eller ved personligt fremmøde.

Forsalg150 kr.
Ved indgangen170 kr.

Efter knap et år isoleret i et studie, hvor Blaue Blume har skrevet nyt materiale, er den anderkendte art-pop kvartet nu klar med en tour rundt i Danmark med en kort afstikker til Tyskland. Touren bliver i forbindelse med en EP udgivelse, hvor første track derfra ”Macabre” allerede er ude. 
Blaue Blume havde stor succes med debutalbummet ”Syzygy” der blev hædret med seks stjernede anmeldelser, fik nomineringer i flere awardshows, bragte bandet på tour i Skandinavien, Tyskland, Holland, Belgien og Schweiz, adskillige udsolgte koncerter og nogle af de vigtigste festivaler i Europa bl.a. Eurosonic, By:Larm, Roskilde Festival og Pukkelpop.
Udover et skamrost debutalbum er Blaue Blume blevet anderkendt for deres intense live koncerter, hvor publikum bliver draget helt ind i et dramatisk og dynamisk univers.

Forsalg120 kr.
Ved indgangen140 kr.

En hypnotiserende og kalejdoskopisk musikalsk rejse – fra den dybfølte nordiske melankoli til hæsblæsende danseudbrud i alle tænkelige taktarter udført af 8 musikere på scenen!
Afenginn har været på banen siden 2002, modtaget 8 DMAs, Kunstrådets Ung Elite satsning, DMFs Live-pris 2015 og mange andre hædersbevisninger. Orkesteret har optrådt på tv, radio, festivaler, koncertsale og venues i hele Europa, USA, Canada, Malaysia og Australien med mange hundrede koncerter på samvittigheden, og gennem årene opbygget et ry som et virtuost og fremragende liveband. Med et instrumentarium bestående af klarinetter, violin, mandolin, cello/bas, marimba/piano, trombone og to trommeslagere har de på een gang et intenst og tilbagelænet sammenspil præget af stor spilleglæde og virtuositet.
Orkestret leverer en koncert hvor publikum bliver taget med på en rejse i et særegent musikalsk univers, der byder på alt fra hæsblæsende rytmer i alle tænkelige taktarter, stille og meditative øjeblikke og virtuost, nærmest psykedelisk sammenspil.

Tidspunkt: 10.00-13.00
Der er under en måned til jul - vi må have gang i julestemningen. Denne lørdag kan i:
  • Deltage i julekoncert med AB/CD
  • Lave juleklip og julefilt i billedværkstedet
  • Sandblæse/male glas til småkager m.m. (Husk at medbringe glas)
  • Være med til at lave et fælles jule maleri på gangen
Pris 30 kr. pr. person - ingen tilmelding

Forsalg120 kr.
Ved indgangen140 kr.

Artillery debuterede i 1982 og har præget både den danske og internationale scene for metalmusik, især kendt for deres utrættelige thrash-metal med 2 af genrens bedste thrash-guitarister.
Med over 100 shows sidste år verden over har Artillery bevist at de absolut er et af Danmarks mest turnerende Metal bands.
Artillery har rejst verden rundt og har en solid og voksende fan base, og de har bevist, at selv efter 35 år i branchen står de stærkere og mere sultne end nogensinde før.
Hvilket må erkendes da de ikke vandt mindre end  4 priser ved årets Hard rock/metal Award show på High Voltage
Årets Metal album
Årets Danske band
Årets æres pris
Årets producer
Impalers fra Haderslev er et thrash metal band som i en forrygende fart har stadfæstet deres position som et af landets bedste indenfor trash metal.

Forsalg100 kr.
Ved indgangen120 kr.

Festival for jazz and improvised music in Sønderjylland/Schleswig-Holstein
Sønderborghus præsenterer NŸD Festival - en helt ny dansk-tysk festival for jazz og improviseret musik.
NŸD Festival kommer d. 26. nov. til Sønderborghus med et flot program, spækket med spændende og højaktuelle navne, kendt fra
den danske, tyske og internationale jazzscene. 
Initiativtagerne til festivalen, musiker Niels Præstholm og kulturentreprenør Lothar Baur, ønsker med NŸD Festival at bringe store jazz-oplevelser til grænseregionen og præsentere publikum for de mange dygtige jazzmusikere, der har tilknytning til området.
NŸD Festival foregår på begge sider af grænsen på forskellige spillesteder. Følg med i årets program på www.nydfestival.com.

Kursusgebyr350 kr.
UnderviserAnette W. Bonde

Kursus over 2 aftener - Mandag d. 27. november + 4. december kl. 19-22
Hvorfor lade sølvtøjet ligge i skuffen og samle støv, når du kan forny det ved at save, bøje og forme det om til de sejeste unikke smykker, knager, nøgleringe og lysestager… der er dømt fri leg.
Materialer samt fællesudgifter betales på kursusaftenen
Tilmelding: På telefon 88 72 42 36 tryk 1 for information/billetsalg eller ved personligt fremmøde.

Har du en poetry slammer gemt i dig? Kom med på workshop med tre af Danmarks bedste slammere, og få inspiration til, hvordan du selv kommer op på scenen som poesi- og ordgøgler. Medbring en tekst hjemmefra eller mød op uden en tekst, men med åbent sind. Der er ingen aldersbegrænsning eller krav om erfaring. Du skal blot have lyst til at lege med ord. Arrangeret i samarbejde med Peter Dyreborg & Co. Mere info om poetry slam på www.PoetrySlam.dk - tilmeld dig gerne til workshoppen på peter@peterdyreborg.dk eller mød blot op.
 
Vært: DM-vinder Peter Dyreborg m.fl.                      
 
Ved deltagelse i workshoppen er der gratis adgang til showet kl. 20.00

Ved indgangen50 kr.

Oplev tre af Danmarks bedste slammere i et underholdende mix af sjove tekster, skæv poesi og finurlige ordlege. Poetry slam er en konkurrence i spoken word, og kan bedst beskrives som en blanding af digte, comedy og storytelling. Svært at forklare, men let at elske. Kom med, når vi starter Sønderborgs første scene for slam poetry. Og hvis du selv vil udforske, om du har en poetry slammer gemt i dig, kom med til workshop tidligere på dagen kl. 16.00. Arrangeret i samarbejde med Peter Dyreborg & Co. Mere info om poetry slam på www.PoetrySlam.dk
 
Vært: DM-vinder Peter Dyreborg m.fl.   

Kursusgebyr175 kr.
UnderviserSusanne Givskov

Kurset på 1 aften – kl. 19-22
Kom og få lavet nyt og spændende julepynt i porcelæn
Materialer samt fællesudgifter betales på kursusaftenen
Tilmelding: Fra mandag d. 1. maj kl. 10.00 på telefon 88 72 42 36 tryk 1 for information/billetsalg eller ved personligt fremmøde.

Forsalg330 kr.
Ved indgangen350 kr.

Koncertmenuen er udsolgt
Det er ikke alle sangere man kan kalde 'exceptionelle'. Men det kan man roligt kalde Johnny Logan! Stadig den dag i dag er det ikke lykkes for andre end Johnny at vinde det Europæiske Melodi Grand Prix 3 gange og med mere end 6 millioner solgte albums på verdensplan, har Johnny Logan for længst skrevet sit eget kapitel i musik historien.
Julekoncerten er en rigtig god, nærværende oplevelse hvor han krydrer koncerten med traditionelle irske, engelske og amerikanske julesange, som alle kender og kan synge med på. En aften hvor julestemningen for alvor bliver vækket.

Forsalg220 kr.
Ved indgangen240 kr.

Mulighed for tilkøb af koncertmenu - købes sammen med billet.
Hush er tilbage med ny turné og nye takter!
Hush, Danmarks måske mest succesrige americanaband, har holdt en længere pause.
Men siden de for nylig blev annonceret til Tønder Festival 2017 har et comeback ligget i luften, og nu er det ganske sikkert og vist: Hush er tilbage.
Fra d. 28. november til d. 2 december spiller de fire eksklusive koncerter.
Der er lagt op til en helt særlig og stemningsfuld oplevelse med et nyt, bredt, akustisk line up, og som altid er Dorthes smukke stemme og skæve historier i front.
For tiden arbejder Hush på et kommende album, så setlisten kommer både til at rumme nye sange og highlights fra karrieren såsom A Lifetime, If You Go Breaking My Heart, For All The Right Reasons, Wilder Girl etc.

Hvad kan man lave?
I kan arbejde med filt, sten og papir
Vi har pakket nogle kasser med div. materialer og vejledning. 
Ud fra vejledningerne kan i arbejde på egen hånd, men der er selvfølgelig hjælp at få hos Anette eller Susanne.
Materialerne er filt, sten og papir. 
Værkstedet er åbent fra kl. 10.00-13.00
Pris 30 kr. pr. deltager - ingen tilmelding.

Forsalgingen forsalg/no presale
Ved indgangen80 kr.

MAELLA er en ung, karismatisk singer/songwriter med en hypnotiserende stemme. Fascineret af undertrykt begær, tabuer, film og alt hvad der lurer under samfundets overflade, udtrykker MAELLA sig med rock/blues/trip-hop/pop-influencer. Sammen med 4 andre musikstuderende i London, bringer de tilsammen en kraftfuld, intens og beskidt lyd med melodiske konturer. 
 
Samzara er et alternativt rockband, der er kendetegnet ved deres energiske og kraftfulde optrædener. Melodierne er fængende, mens det musikalske udtryk ligger i mellem en rå melankoli og en atmosfærisk støj.
Selvom fødderne er solidt plantet i den jydske muld, så er visionen at overføre spilleglæden, stemningen og følelserne fra studie til scene, og dermed give publikum en følelse af, at de her drenge både kan og vil.
 

Denne mandag får vi kl. 9.30 besøg af sexolog Line Horne fra Nyborg, der vil fortælle lidt om de udfordringer der kan være med sexlivet før og efter en fødsel.
Derefter er der kaffe/te på kanden, tid til hyggesnak og så kan der laves julekort. 
 
For dig som er på barsel.
Har du lyst til at hygge sammen men andre der går hjemme på barsel, med lidt kaffe, kreativ aktivitet og lidt fysisk input eller foredrag, så kom og vær med.
Du kan selv være med til at bestemme indholdet, i samarbejde med husets tovholder Susanne. Vi har dog de første 3 mandage arrangeret indholdet. 
Foredraget eller den fysisk aktivitet foregår i husets lille sal. 
Det kreative og kaffe hygge foregår i Billedværkstedet.

Dato:
Mandag d. 2/10
Mandag d. 6/11
Mandag d. 4/12
Tid: Kl. 9.30 – 12.00
Pris: For aktiviteterne + kaffe 30 kr. pr. gang.
Det kræves ingen tilmelding. 
Det er mikrobølgeovn i lokalet.
Brug bagindgangen med barnevogn.

ForsalgKun for medlemmer

Filmen vises af Husets Filmklub og er kun for medlemmer - læs mere her

Kursusgebyr350 kr.
UnderviserSusanne Givskov

Kursus over 2 aftener – Torsdag d. 7. + 14. december fra 19-22
Dette kursus henvender sig til dig som vil prøve kræfter med støbe keramik. Det er en meget spændende og helt anderledes måde at arbejde med ler på.
På kurset vil du lære at lave simple støbeforme, som giver dig mulighed for at producere flere helt identiske ting, som kopper, vaser, skulpturer osv.
Lermassen vi arbejder med er porcelæn.
Materialer samt fællesudgifter betales på kursusaftenen
Tilmelding: På telefon 88 72 42 36 tryk 1 for information/billetsalg eller ved personligt fremmøde på Sønderborghus.

Ved indgangen50 kr. - gratis for Black Spot Club medlemmer

Kulturcafé er aftener, hvor lokale musikere kan optræde med deres eget materiale og musikalske talent - og til en entré på kun 50,- har alle mulighed for at nyde musikken i en rar og hyggelig atmosfære.

Aftenens værter binder indslagene sammen – og har du lyst til at give et par sange – alene eller sammen med et band - så kontakt aftenens vært:

Forsalg60 kr.
Ved indgangen70 kr.

Diskoteket er fra kl. 19-23.
C.N.L. er et populært arrangement for børn fra 10 til 13 år, som Sønderborghus har haft gode erfaringer med gennem en årrække.
Sønderborghus er et utroligt fedt sted at feste, når man er ung.
Her kan de more sig, danse disko og drikke sodavand i frie rammer under kyndigt opsyn. Vore medarbejdere er gode til at skabe den rette stemning, hvor de unge får lov til at være sig selv på den mest positive måde.
NYT NYT NYT:
Som noget nyt, kan de 10-13 årige nu holde sin fødselsdags fest/klassearrangement til C.N.L. med pandekage spisning i cafeen, inden diskoteket starter.
Få 1 mad pandekage + 1 dessert pandekage + 1 sodavand samt adgang til børnediskoteket for kun 100 kr. pr. person 
Der bliver pyntet festligt op på bordene, og hygget om selskabet.
Så inviter du bare vennerne til festlig spisen på Sønderborghus.
Bestil på tlf. 27 90 81 52 eller på sonderborghus@sonderborg.dk

Forsalg100 kr.
Ved indgangen120 kr.

“Celebrating Sgt Peppers Lonely Hearts Club Band”
 
Festkoncerten ved uddelingen af Sønderborg Musikpris kommer i år til at dreje sig om en af musikhistoriens bedste og mest kendte udgivelser nemlig Beatles albummet “Sergent Peppers Lonely Hearts Club Band”
 
Denne perlerække af fremragende popsange vil blive fremført af Sønderborgs bedste orkestre og kor. Kom og hør Heartland, Agenda, Zelma, Vokalisterne, Art Ensemble Syd og mange andre. De er allerede i øvelokalet for at fremføre deres versioner af "With a Little Help from my friends” “Within You and Without You” “Lovely Rita” “Being for the Benefit of Mr. Kite og hvad de ellers hedder de 12 sange der tegner det historiske album.
 
I spidsen for løjerne står sangeren og konferencier Mette Marckmann.
Kapelmester er som sædvanlig Sønderborg musikeren Niels Præstholm.
 
Der kommer stadig nye kunstnere til og indstillingen af mulige prismodtagere går snart i gang. Så følg med her, få de sidste up dates på denne spændende koncert og indstil din favorit til at modtage Sønderborg Musikpris. Hvordan det forgår kommer også snart til at stå på denne side og på musikrådets facebookside

Forsalg120 kr.
Ved indgangen140 kr.

Dette orkester er blevet en årligt tilbagevendende juletradition på JazzCup som er en lille hyggelig Københavnsk CD butik og Jazz cafe. 
I de senere år er det også blevet til en jule turné rundt i landet hvor de deler ud af deres fælles kærlighed til Amerikanske og Danske Jule-evergreens i swingende jazz udgaver.
Koncerten byder på friske udgaver af kendte og elskede julemelodier bl.a. sangeren Mel Tormes dejlige "Christmas song", et medley fra Disneys Juleshow, en heftig bebop udgave af "White Christmas" og nogle velvalgte danske klassikere.
 
Kapelmester Jacob Fischer er en af Danmarks mest travle og anmelderroste jazzmusikere med fuld gang i en international karriere med turneer i USA og Japan med Amerikanske musikere. Han medvirker på over 200 CDer og har spillet med de bedste inden- og udenlanske musikere. Ikke mindst hans 15 år i violinlmesteren Svend Asmussens kvartet har gjort ham kendt uden for snævre jazzkredse. Han har som den eneste modtaget de tre store jazz priser : Ben Webster prisen, JASA prisen og Palæ prisen.
Med den unge storswingende bassist Mathias Petri og sprudlende Janus Templeton ved trommerne er der en ideel platform til at udforske alle jazzens farver.
Jacob Fischer - guitar
Mathias Petri - bas
Janus Templeton - trommer

Kursusgebyr175 kr.
UnderviserAnette W. Bonde

Kurset er AFLYST
Det er muligt at filte et fedt sjal/tørklæde i løbet af en aften, du kan lave et gittertørklæde, fri fantasi tørklæde eller et tæt filtet tørklæde i alverdens farver og det er ikke svært, så kom og vær med. 
Man behøver ikke at have filtet før, for at være med.
Materialer samt fællesudgifter betales på kursusaftenen
Tilmelding: På telefon 88 72 42 36 tryk 1 for information/billetsalg eller ved personligt fremmøde.

Forsalg80 kr. incl. en øl/vand
Ved indgangen100 kr. incl. en øl/vand

Hårde guitarriff og en kraftfuld vokal...
Thunderborg blev dannet i oktober 2012 og stammer fra Sønderborg. Thunderborgs musiske stil bærer præg af boogie‐rock med inspiration fra 70´erne, dog med sit eget unikke præg. Hårde guitarriff og en kraftfuld vokal, kombineret med en sikker præsentation, er nøgleord for Thunderborgs musik og optræden. Thunderborg spiller hovedsagligt selvkomponerede numre, men har oftest et par covernumre med i sætlisten. Hører man Thunderborgs musik, og skal drage paralleller til andre bands, dukker AC/DC og Airbourne op med det samme. ­‐ Og man kan roligt tilføje, at en stor inspiration til Thunderborgs musik stammer fra dem. Thunderborg har siden sin opstart, arbejdet hårdt i øvelokalet og fået skabt et godt sammenspillet band, med en kraftig energifuld præsentation.

Forsalg220 kr.
Ved indgangen240 kr.

Die Herren - det danske band, med det tyske navn, der spiller irsk musik på engelsk - på 25. år!!
Die Herren er kendetegnet ved deres evige søgen efter, hele tiden at forædle det de gør! Hele tiden opsøge
nye, banebrydende måder at præsentere U2´s eminente musik på, så publikum altid forlader en Die Herrenkoncert,
beriget med en ny musikalsk U2-dimension!
Hvad kan publikum forvente af ”U2-WeltKlasse”? De kan forvente de største U2-hits, fest, energi, intensitet,
nærvær, humor, tilstedeværelse og et dybfølt ønske om at gøre en mærkbar forskel. Det hele kommer til at
krystalisere sig ved scenekanten – i spændingsfeltet mellem orkester og publikum.

Forsalg290 kr.
Ved indgangen320 kr.

OBS KONCERTEN FOREGÅR PÅ ALSION
 
DR Big Bandet præsenterer højdepunkter fra en æra: tonerne fra samarbejdet mellem Frank Sinatra og Count Basies Orchestra.
DR Big Bandet genopliver igen i år dele af Frank Sinatras legendariske Las Vegas koncert ”Sinatra ’At The Sands’ - With Count Basie and his Orchestra” i Koncerthuset.
En servering af de lækreste filetstykker indenfor big band jazzen overhældt med en gravy af champagne, horn og vellyd.
Så bind butterflyen, stram korsettet og glæd dig til numre som ”Fly me to the Moon” og ”Come Fly with Me”.
 

Forsalg269 kr. + 20 kr. i gebyr

Arrangør: CB & Ole B. Booking A/S
Dørene åbner kl. 14.00. Koncerten er slut ca. kl. 17.15. Der spilles 2 sæt.
Dansk Slager Parade 2018
Glæd dig til en hitparade af store dansktop stjerner, når showet Dansk Slager Parade igen vender tilbage med en super forestilling. Showet har 21 års jubilæum, og er blevet en tradition for mange. Igen er der samlet en perlerække af kendte kunstnere, som har en masse klassikere med i bagagen.  
Bjørn Tidmand var en af de bærende personligheder i paradens begyndelse sammen med bl.a. Tommy Seebach. Nu vender han tilbage med sine mange velkendte hits. Lige fra “Lille Sommerfugl” og “Brænd mine Breve” til “Nu tager jeg til Dublin” og “Rosen er rød min ven” plus mange flere.  
John "Rocking Ghost" Andersen forsanger i “The Rocking Ghosts” er med for første gang på paraden. Han giver med garanti både landeplagen “Belinda” og “Oh Oh, What a Kiss”.  
Lars Stryg fra “Lars Stryg & Royal Strings” vender tilbage efter succesen i 2017. Med sig har han blandt andet sit hit“Aldrig mer’ må jeg se dig”, som er den sang, der har ligget længst tid på dansktoppen - hele 55 uger blev det til. Desuden bliver der genhør med “Hvor er det sted”.  
Gry Meilstrup som man kender fra sangen “Kloden Drejer” som vandt det danske Melodi Grand Prix i 1983, hvor rejehoppet også blev opfundet. Derudover har hun også hittet “Kom og kys mig”, som i 2017 blev kåret som årets dansktophit i Boxen.  
Lise Haavik sang i 1986 hittet “Du er fuld af løgn” og har i mange år været blandt de populæreste navne på Dansk Slager Parade. Efter et års pause er hun atter ombord med forrygende fortolkninger af de store dansktophits.  
Anne-Mette Rix tog alle med storm, da hun debuterede i 2006, hvor hun erstattede den sygemeldte Anne Herdorf. Publikum tog hende til deres hjerter med superlativer som den nye Birthe Kjær. Med den popularitet får hun et tredje år på slageren.  
Klaus & Servants er traditionen tro bandet, der bakker alle kunstnerne op og optræder med deres egne suveræne hits. Hvem kender ikke “Herstedvester”, “Bank tre gange” og ”Den bedste pige”.  
Showet bindes sammen af konferencier Karin Strand-Holm – kendt fra DK4 tv-showet “Syng med & Tip et hit”. 

Filmen vises af Husets Filmklub og er kun for medlemmer - læs mere om filmklubben 
 
Titlen offentliggøres senere

Forsalg140 kr.
Ved indgangen160 kr.

HUGO HELMIG LIGGER NR. 1 PÅ DANSK RADIO OG ANNONCERER SAMTIDIG STOR DANMARKSTURNÈ
Det er gået stærkt for den unge Hugo Helmig. Alle kan efterhånden synge med på hitsinglen ’Please Don’t Lie’, som lige nu ligger nummer 1 på den danske airplay chart og er blevet streamet over 2 mio. gange. Samtidig er det 19-årige talent nu klar med en omfattende turné, hvor han besøger 21 byer landet over. 
Hugo Helmig har netop spillet sine første udsolgte debutkoncerter med stor succes. Nu glæder han sig til at komme ud i hele landet og møde publikum live, når han i november besøger København og Aarhus og fortsætter turen rundt i 19 forskellige byer i starten af det nye år. Til koncerterne har Hugo Helmig samlet et ungt hold af talentfulde musikere, som spiller op til popfest tilsat soulede, funky og blues-inspirerede toner.
 

Forsalg150 kr.
Ved indgangen170 kr.

Carl Emil Petersen debuterede 5. oktober med sit første soloalbum, Natradio. Klassikere som "Frit Land", "Halvnøgen" og "København" har fået et kuld stedsøskende og hermed klar til sammen at drage ud til en voksende publikum skare.
Politikens musikanmelder Kim Skotte gav albummet fem hjerter og skrev blandt andet: "En ung mand har forladt sit band og sejler romantisk sin egen sø. Uden fast havn driver han nu rundt i en tilstand, som er nogenlunde lige betuttet, beslutsom og euforisk. Ikke noget dårligt sted at befinde sig for en sangskriver, der er lige så ung, som han er gammelklog. En rastløs romantiker med begge ben på jordens gyngende grund." Læs hele anmeldelsen.
Dele af albummet er indspillet i Los Angeles sammen med Sune Wagner. Fra albummet kan man blandt andet høre singlerne "Liv før døden" og "Skærgården".
Til foråret tager tager Carl Emil på tour helt alene. "Jeg har altid haft lyst til en dag, bare at pakke en bil og tage afsted på egen hånd. Spille mine sange, præcis som jeg skriver dem, kun mig og en akustisk guitar. Til vinter sker det endelig; Jeg tager på min første omfattende solo turné i hele landet. Alle er inviteret!"
 

Forsalg120 kr.
Ved indgangen140 kr.

NORTHERN ASSEMBLY er – som navnet antyder – en forsamling af nordiske musikere med en fælles kærlighed til historier og musik.  
Netop historiefortælling er en kerneværdi i NORTHERN ASSEMBLY, som består af sangskriverduoen Andreas Bevan og Dina Danielsdatter, der begge er vaskeægte verdensborgere. 
De er opvokset alle andre steder end i Danmark - fra den idylliske engelske landsby, til Atlanterhavets vilde Færøerne, til de smukke norske fjelde og til Afrikas højland i Etiopien. 
NORTHERN ASSEMBLYs noget uklare fornemmelse af hvor ’hjem’ er, giver perspektiv til deres sange som fortæller om hjemve, om at længes og søge efter håb og fred.
I samspil med Jens Hedegaard og Jesper Smalbro skabes der i NORTHERN ASSEMBLY skøn melodisk nordisk folkmusik, der leder tankerne hen på sangskrivere som Simon & Garfunkel og bands som Mumford & Sons.

Forsalg130 kr.
Ved indgangen150 kr.

Michelle- den jyske, hæse sangerinde, som både kan synge følsomme ballader og give den som rå, hæsblæsende rocksangerinde. Hun startede allerede som barn, hvor hun dannede et børneband, medvirkede i musicals, som 12 årig begyndte hun at spille guitar, og som 18 årig flyttede hun til Århus hvor hun ernærede sig som rengøringskone og som værtshus musiker. Dannede som 20 årig et band hvor de udelukkende spillede hendes egne sange - og sidenhen har hun været fast inventar på de danske scener rundt i landet samt udgivet 5 albums - både på dansk og på engelsk. Hun har sågar også spillet opvarmning for Status Quo, Walter Trout og Bon Jovi.

Forsalg150 kr.
Ved indgangen170 kr.

Den 22-årige fynbo Hjalmer debuterede i februar måned i år, og siden har der været fart over feltet. Hjalmer smed guitaren om på ryggen og flyttede til København for at arbejde benhårdt og målrettet med musikken.
Og man må sige, at Hjalmer har fået sunget sig ind i vores hjerter med hans folkelige melodier og karakteristiske stemme. Hjalmer har over sommeren rejst landet rundt med sit band og spillet en lang række LIVE koncerter og store festivaler, som bl.a. SPOT festival, Smukfest, Jelling Festival og Nibe Festival m.fl.
 

Forsalg100 kr.
Ved indgangen120 kr.

Dansk / islandske Kajsa Vala er en vidunderlig blanding af rock, folk og country, men også med en snært af nordisk melankoli over sig - referencerne tæller alt fra Sheryl Crow til Lucinda Williams, Emmylou Harris og Patty Griffin. Hun er en rasende dygtig guitarist, som håndterer alt fra dobro til elguitar, og stemmen er stærk og sårbar på een gang. Live har hun et fabelagtigt velspillende band, der vinder nye tilhørere overalt, hvor de kommer frem. Senest har de vundet Fatter Eskil Prisen på 25.000 kr. + optræden på SPOT Festival igen næste år, og GAFFA har netop nomineret deres live-koncert på SPOT i 2017 til en af de bedste festival koncerter hele året.
 

Filmen vises af Husets Filmklub og er kun for medlemmer - læs mere om filmklubben 
 
Titlen offentliggøres senere

Forsalg100 kr.
Ved indgangen120 kr.

Den 22. september udkom Heimatt's andet album ”The Greatest Story” som opfølger på debutpladen ”With You I Will Dance All The Way Through The Night. I Will Tie Your Hands And Go Blind. If You Just Let Me.” der udkom i 2015, og som modtog pæne anmeldelser (5/6 Alt For Damerne, 4/6 Gaffa).
Siden 2014 har Magnus Grilstad under hans alias Heimatt udgivet en EP og et debutalbum, to udgivelser der har sendt den unge dansk/norske musiker og hans band på flere turneer i Danmark, en opvarmningstour for Rasmus Walter og længere turneer syd for grænsen, samt budt på massive festivalsomre som har sendt  Heimatt forbi Roskilde Festival, SPOT Festival (2x), Reeperbahn Festival, Tallinn Music Week, SmukFest, Musik i Lejet, Trailerpark Festival og Danmarks Grimmeste m.fl
Helt fra start er det gået utrolig hurtigt for den unge Grilstad, fra den første øver med bandet til en booking på Roskilde Festival og en pladekontrakt med Playground Music var i hus, gik der 6 måneder. Efter to år med næsten 100 koncerter i ind- og udland var der brug for ro til at finde ud af hvilken retning projektet skulle tage, og der er da også sket meget rent musikalsk for den dansk/norske artist, hvor det før var den moderne indie/folk som Heimatt dyrkede, så har musikken nu bevæget sig over i en mere elektronisk og poppet retning, mens Heimatt har bibeholdt den store organiske lyd der har gjort ham og bandet til en festivaldarling.
Nu er Heimatt klar til at drage ud på sin første længere headlinertour når Magnus til februar tager landet rundt med sit 6-mand store band.

Forsalg150 kr.
Ved indgangen170 kr.

Magisk, Mytisk, Mageløs-Tour
I oktober udgav retrorapperen Marvelous Mosell i samarbejde med sin hus-DJ Tue Track, det længe ventede debutalbum ´Magisk, Mytisk, Mageløs´. Et album der har høstet ikke mindre end 5 stjerner fra Berlingske, og ordene ” Og lad os bare sige, at ventetiden har været godt givet ud. Sammen har de skabt en af årets mest skamløst underholdende rap-plader…”
Den efterfølgende tour med bl.a. hele to shows på Pumpehuset, blev udsolgt hurtigere end du kan nå at sige Antikommerciel Masseappel! Nåede du ikke at få billet? Så har du chancen igen! I foråret 2018 bliver det igen muligt at opleve Den Bedste Danser live, når Marvelous Mosell og Tue Track tager på en Magisk, Mytisk, Mageløs-tour rundt i Kongeriget, og naturligvis deler gavmildt ud af kæk retrorap og forbudte dansetrin. 
 

Forsalg130 kr.
Ved indgangen150 kr.

Al overskud går til Børnecancerfonden
PRIME IS COMING er tilbage stærkere og mere omfattende!
Efter sidste års stærke debut, der bl.a. bød på udsolgt i København og et godt fyldt Studenterhuset i Aarhus, drager Danmarks mest aktive rock og metal management & label Prime Collective, ud i det danske land med nogle af kongerigets mest spændende bands. Den ”nye garde” af dansk metal og rock, vil med tre weekender i træk præsentere sig for de danske lyttere og fans.
Konceptet er bygget op omkring korte og intense koncerter, der vil fungere som en forsmag og introduktion til hvert enkelt band. Derudover vil overskuddet, ligesom sidste år, blive givet kvit og frit til Børnecancerfonden. 
 
Koncerterne fordeles på 2 scener

Forsalg190 kr.
Ved indgangen210 kr.

Johan Olsen, Torben Steno , Peter Jessen og Søren Mikkelsen præsenterer original og frygtsom dansk musik. De gør det endda med et elakstikdrevet orgel fra en meget brun fortid. Optiganet er del af Pligten Kalders unikke grundstemning. Måske ligger det danske gemt i en dystert vibrerende balance mellem det storslåede og konkrete. Alvor for sjov og sjov med alvor. Pligten Kalder laver seriøse og sorte sange med underfundige understrømme, men man behøver ikke blive ked af det, og man må godt have det sjovt imens.
Torben Steno bestyrer orglets omdrejningshastighed (hvilket bestemmer tonearten) og øvrige tangenter med hård hånd.
Johan Olsen er tristesse-troubadouren med velkendt magtfuld vokal og ekstra godt grus i ganen, mens
Peter Jessen på hæsblæsende klarinet/mezzosopran-sax er det virtuost omfavnende imellem de to andre flaksende mandesjæle. Hans spil er i øvrigt det hele værd i sig selv.
Bunden lægges solidt af geniet fra Glamsbjerg, kontrabassisten, pianisten m.m. Søren Mikkelsen.
 

Forsalg200 kr.
Ved indgangen220 kr.

Mulighed for tilkøb af koncertmenu - købes sammen med billet.
JESPER BINZER udgiver sit første soloalbum d. 3. november !
For første gang i 33 år føler Jesper Binzer der er plads til at lave noget selv.
Efter 11 albums og flere tusinde koncerter har D-A-D haft en kreativ pause det sidste års tid, men forsanger og guitarist Jesper Binzer har ikke kunnet holde sig i ro.
Det er nu mundet ud i et helt soloalbum med 10 sange, der udsendes d. 3. november under titlen "Dying Is Easy"
"Kunsten pressede sig på og det kløede i fingrene for at frigøre de idéer jeg havde i hovedet, og så skulle de altså fyres af. For første gang har jeg lavet noget alene. Det startede for knap et år siden, hvor jeg sad derhjemme med guitaren og arbejdede på en nummer, som jeg til sidst fandt ud af handlede om mig selv. Og siden er tekst og musik væltet ud af mig og ved årsskiftet gik det op for mig at jeg faktisk var igang med at lave et helt soloalbum", fortæller en glad Jesper Binzer.
Herefter er alle numre blevet indspillet i Medley-studiet sammen med Søren Andersen, der i ti år har arbejdet med Glenn Hughes fra Deep Purple samt produceret albums for en lang række danske rocknavne med alt fra Artillery (4 stk) til Mike Tramp (5 stk) samt hans eget band Electric Guitars. Venskabet mellem de to startede først for to år siden, da Søren var vikar på bassen i D-A-D, og efter turnéen fandt de sammen i pauserne fra deres respektive travle live-karrierer.
Jesper Binzer tilføjer : "Jeg er en rock´n´roll romantiker, måske er det en irrationel følelse, men jeg kan huske at jeg for 20 år siden under indspilningerne af "Simpatico" kom til den erkendelse, at det her er noget jeg kommer til at lave resten af livet. Erkendelse nummer to kom så med mine egne numre, at jeg faktisk kan selv. At der skulle gå 33 år før jeg kommer med en soloplade, kan virke mærkeligt, men det er aldrig noget jeg selv har tænkt på før nu. Og den kommende plade, det er mig, hvor jeg er lige her og nu. Opstået af følelser, der er benzin for mig i sangskrivningen. Om ansvar og tilgivelse. Om livsglæde og dødsangst".
Hele albummet er iøvrigt mixet af Jacob Hansen, der bl.a. har produceret alle Volbeat´s album.

Forsalg150 kr.
Ved indgangen170 kr.

De Danske Hyrder er for langt de fleste et ukendt navn, der nok vækker tanker om noget helt andet end ”morgendagens rapstjerner”. Men bag det usædvanlige navn, som i øvrigt er opstået på baggrund af en gammel græsk drukvise, banker syv unikke og passionerede hjerter for dansksproget rap, fællesskab og god gammeldags historiefortælling.
Historien starter egentligt lang tid før der var noget der hed De Danske Hyrder. Don Luc og T.O. (producere og rappere) har skrevet og produceret musik sammen siden de var ganske unge. Igennem de tidlige ungdomsår fungerede deres hjemmestudier som base for diverse for-fester for de nærmeste venner. Her blev der drukket, fortalt røverhistorier, jammet, rappet, sunget og indspillet, og pludselig lå et album klar. Uden de store armbevægelser besluttede de sig for at selvudgive det i 2013. De Danske Hyrder var født. 
- ”Omdrejningspunktet for os har altid været fællesskabet. Fællesskabet omkring musikken, en fælles kærlighed til øl, fælles kærlighed til livet og til hinanden” – De Danske Hyrder.
 
 

Forsalg140 kr. / 290 kr. for familiebillet (4 personer)
Ved indgangen160 kr.

”DR Big Band spiller en vaskeægte Cirkus Summarum-koncert, hvor man oplever hele det skønne store orkester folde sig ud.
Oplev ”Sliksangen”, en duet med Silja på ”Vi er Venner” og andre Cirkus Summarum favoritter. Vi lover også at Kristian og Silja gir’ den fuld gas med et par hits fra Ramasjang Mysteriet."
 

Forsalg285 kr. + gebyr - sælges kun via billetlugen.dk

Showet foregår på Sønderborg Teater, Rosengade 2, 6400 Sønderborg
Arrangør: FBI
Så er jeg sgu klar med et nyt solo show, "Går over i historien". I mine tidligere shows er I kommet tættere på min fortid og historie. Nu skal vi noget andet, sådan da. For denne gang har jeg tænkt mig, at vi skal tættere på vores allesammens historie. Jep, jeg har tænkt mig at fortælle hele verdenshistorien. Og showet rammer landets teatre fra 1. marts 2018.
"Hvorfor fortælle verdenshistorien?", hører jeg dig tænke. Fordi min datter i bilen, på vej til skole, en morgen spurgte mig, “far, har du altid været her?” Og efter at have kastet jeg mig ud i et kluntet forsøg på at forklare hende verdenshistorien, gik det op for mig, at det ville kræve, at jeg faktisk satte mig ind i det. Så det har jeg gjort. Men i takt med at min viden om emnet blev større, blev datterens spørgsmål dybere. For hvad er vores historie og findes den andre steder end inden i vores hoveder og derfor bare er noget vi tror. Og hvad med tro, har vi nogensinde haft brug for den, for i dag er løbet da kørt, ikk’? Og lever vi mennesker, slet og ret, forkert, i forhold til hvad vi er - nemlig jordens klogeste abe? 
I efteråret 2018 kaster jeg mig ud i “Går over i historie II”. Jep, to solo-shows på ét år, men de hænger ikke som sådan sammen. Hvor det første handler om hvordan, vi aber blev til mennesker, handler det andet om den verden, vi har bygget op. Ja, begge shows foregår på den samme tidslinje, men ikke ikke på det samme tidspunkt og kan godt ses hver for sig. Så hvis du er til universets skabelse, livets begyndelse og menne-skets første skridt, så er det “Går over i historien”, du skal se. Er du mere til “Oldtidens store tænkere, romernes bygningsværker og… jeg skal lige have læst op på det, så er det “Går over i historien 2”. Jeg skal for pokker lave to shows på et år! Du er selvfølge-lig også velkommen til at se begge. Glæder mig til vi ses rundt om i landet, aber! 
 

Forsalg295 kr.
Ved indgangen320 kr.

Koncerten foregår på Sønderborg Teater, Rosengade 2, 6400 Sønderborg
 
Danmarks ypperste jazzstemme har samlet cremen af danske musikere, når hun i foråret 2018 gæster en række koncertsale landet over. 
Publikum kan allerede nu begynde at glæde sig til 2018, hvor Caroline Henderson giver koncerter rundt i Danmark. Til koncerterne inviterer hun nemlig et helt særligt hold musikere, der består af både etablerede jazzmusikere og nye spirende talenter. Koncerten kommer bredt rundt i Hendersons repertoire af lækker, kølig jazz tilsat elektroniske rytmer, og samtidig vil hun præsentere publikum for helt nyt materiale.
På scenen får Henderson selskab af den anerkendte jazzpianist og sin musikalske ledsager gennem mange år Nikolaj Hess, Daniel Franck, som er en af Danmarks dygtigst jazzbasister, den prisvindende guitarist og multikunstner Gustaf Ljunggren, trommeslageren Jakob Høyer, som har spillet alt fra jazz til progressiv rock og pop med blandt andre The Raveonettes og Trentemøller, og slutteligt tilfører Turboweekend-pianisten Anders Stig Møller keyboard til Danmarks ypperste jazzstemme. Henderson har samlet cremen af danske musikere og komponister, som ser frem til spille sammen i konstellationen særligt udvalg til lejligheden. 

Caroline Henderson har gennem årene markeret sig som en af de stærkeste sangerinder i nyere dansk musikhistorie med et musikalsk udtryk, der henter inspiration i både jazz, blues pop og elektroniske toner. Hendersons kunstneriske formåen er imponerende med en karriere, der spænder fra prisvindende pladeudgivelser, massive radiohits, anmelderroste koncerter og udsolgte turnéer til film- og tv-optrædener samt anerkendte roller i teaterkoncerter. Caroline Henderson arbejder for tiden på en ny pladeudgivelse, som udkommer i starten af det nye år. 
Senest er Caroline Henderson blevet inviteret til at dele ud af sin musikalske kunnen og erfaringer i den syvende udgave af TV2’s ’Toppen af Poppen’, hvor hun medvirker sammen med Aura, Karl William, Michael Falch, Søren Huss, Burhan G og Hush-sanger Dorte Gerlach. Det bliver spændende at se, hvordan Henderson fortolker og beriger de andre deltageres sange med sin fløjlsbløde, sensuelle stemme, der gør hende helt unik i dansk musik. 
Med en jazzdiva i topform, et stjernehold i ryggen og et særligt spændende repertoire udvalgt til aftenen vender Caroline Henderson tilbage til landets koncertsale med en koncert, man ikke vil gå glip af. 

Forsalg120 kr.
Ved indgangen140 kr.

Med hele 2 P4 hits og 4 funklende Gaffa-stjerner i rygsækken er der lagt op til en fantastisk aften for det musikglade publikum, når den norsk/danske sangerinde Silje Holtan og band gæster Sønderborghus.
Hvis man har hørt radio, læser Jydske Vestkysten eller ser TvSyd har man ikke kunnet undgå at lægge mærke til Siljes 2 vaskeægte radiohits ”On And On” & ”I’ve Got The World On A String”. Den 1. radiosingle ”On And On” blev udvalgt som ”Ugens Hit-tip på P4” med disse ord: “Hende kommer vi til at høre meget mere til i fremtiden, også her på kanalen..” og sangen var endda det mest spillede nummer på P4 i hele 14 dage. 
Også Danmarks største musikmagasin GAFFA har lagt mærke til den norsk/danske sangerinde, og deres anmelder kvitterede med hele 4/6 stjerner for bandets koncert på Jelling Festival i sommers: 
”Silje Holtan viste sig eksemplarisk som en rock- og popmusiker, der evner at se sine nære fans i øjnene og skabe en fest med de tilstedeværende. Der er mange større bands, der ikke evner samme opgave som den, Holtan løftede ubesværet" Jens Dræby, Gaffa.
 

Forsalg150 kr.
Ved indgangen170 kr.

Robert Johnson (1911 – 1938) nåede fra 1936-37 at indspille 29 sange, der fik stor indflydelse på vestlig musik. Især i blues og 60'ernes rock kan den stærke påvirkning ses i genfortolkningerne af Robert Johnsons repertoire. 
Flere af Danmarks bedste blues-musikere har fundet sammen for at hylde en af de allerstørste bluesmusikere ved at fortolke alle hans 29 skelsættende sange. Dette har nu resulteret i udgivelsen af udgivelsen "Robert Johnson Was Here!" der består af liveindspilninger fra spillesteder over hele landet.
KENN LENDING – Sang / Guitar
TIM LOTHAR – Sang / Guitar
H.P.LANGE – Sang / Guitar
NISSE THORBJØRN –Sang / Guitar / mundharpe
JENS KRISTIAN PEDERSEN – Trommer
DAVE STEVENS – Bas

Forsalg200 kr.
Ved indgangen220 kr.

Bisse har i foråret og sommeren haft mange anmelderes og koncertgængeres fulde opmærksomhed under sin marathonlange ’Tour de Smackdown’, der sidste uge fik en smuk afrunding på Rakett Natt festivalen i nordnorske Tromsø. Foruden en lang række spillesteder i Danmark har Bisse og hans bande lagt vejen forbi et udsolgt Store Vega samt festivaler som Northside, Musik i Lejet og Smukfest. Under overskriften ”Bisse bjergtog Store Vega med en livsbekræftende koncert” uddelte Soundvenue 6/6 stjerner til sangeren ved førstnævnte udsolgte koncert i maj. Med samme entusiasme anmeldte Berlingske Tidende Bisses koncert på Northside med ordene Kong Bisse af Northside” og ved årets Gaffapris udmærkede sangeren sig med en særpræget og intens liveperformance, der var på de flestes læber efterfølgende. 
 

Forsalg270 kr.
Ved indgangen290 kr.

TOBIAS DYBVAD I NYT SHOW OM JAGTEN PÅ KÆRLIGHEDEN. “FASSER PARTNER”
I et nyt one man show fortæller Tobias Dybvad om jagten på kærligheden, når man endnu engang er ude på singlemarkedet, men denne gang er blevet 36 år gammel.
Det er forsvindende lidt Tobias har datet, sådan rigtig aktivt, i sit liv. Men i løbet af det sidste år har han for alvor kastet sig ud i alt fra dating-apps og uopfordret social media-macking til at invitere kvinder ud, han møder på gaden. Det er der kommet en perlerække af mislykkede
scoringsforsøg ud af. Nederlag er altid pragtfuldt standup materiale, så glæd dig til et decideret pragtfuldt show!
Fasser Partner fortsætter i den charmerende sjove ånd, der har gjort Tobias Dybvad til en af landets mest populære komikere, og giver os et satirisk indblik i hans liv. “Man gør sig jo ikke særlig attraktiv, så snart man annoncerer, at man søger en kæreste - der skal man helst gerne spille lidt kostbar - og den sårbarhed der ligger i den der udmelding, er overraskende sjov at snakke om på scenen”, fortæller han og tilføjer: “Så
showet er ikke i sig selv en jagt på kærligheden. Altså, det er ikke sådan at jeg turnerer landet tyndt for at finde en kæreste. Hvis jeg gjorde det, havde showet heddet Jeg er overhovedet ikke klar til et forhold lige nu”.
Tobias Dybvad har efter 15 år på scenen for alvor fået banket sit navn fast, både i og uden for stand-upbranchen. Med sin stærkt selvironiske stil og skarpe, grænsesøgende pointer formår han at udfordre både genren og den verden, han udstiller. Han har løbende modtaget flotte anmeldelser for sit komiske talent, bl.a. for de to one man shows “Sjov mand - klam personlighed” samt “Er det ikke dig fra Dybvad?”, og har med tvprogrammet “Dybvaaaaad” skabt en af de absolut største succeser på TV2 Zulu nogensinde.
Nu er han klar med sit tredje one man show og en hudflettende ærlig opdatering på sit kærlighedsliv. “Det er helt sikkert et show, du kan relatere til, hvis du har prøvet at være single. Eller været i et parforhold. Eller trådt i en hundelort” slutter Tobias.

Filmen vises af Husets Filmklub og er kun for medlemmer - læs mere om filmklubben 
 
Titlen offentliggøres senere

Forsalg150 kr.
Ved indgangen170 kr.

Lloyd Jones er en institution på den amerikanske blues- og roots scene, og specielt i det nordvestlige USA, nærmere bestemt, i Portland, Oregon, hvor han kommer fra, er han legendarisk og har modtaget ikke færre end 32 "Muddy AWARDS" (Portlands Grammy) hvilket er mere end nogen anden musiker fra byen. 
Foruden at synge og spille på alverdens scener, har Lloyd Jones gjort sig stærkt bemærket som sangskriver og har levert sange til store amerikanske roots navne som bl.a.: Charlie Musselwhite, Robert Cray, Earl King, Joe Louis Walker, Tommy Castro og Clarence Gatemouth Brown. 
Danske Shaky Ground har i mere end 25 år hørt til blandt de mest benyttede backing bands i roots musikken herhjemme, og listen af solister som bandet har indspillet, turneret og samarbejdet med tæller bl.a. Henning Stærk, Henning Kvitnes, Link Wray, Søren Sko, Ester Brohus og mange flere. 

Forsalg150 kr. / 360 kr. for 4 personer
Ved indgangen170 kr.

Familiekoncert
Med kæmpe hits, strålende personlighed og en enestående stemme har Wafande sunget sig ind i danskernes hjerter. På scenen er han uden tvivl en af landets bedste entertainere, der gang på gang tryllebinder publikum med hits som ”Se Mig I Dag”, ”Django”, ”En Anden” for bare at nævne nogle få. 
Kærligheden til musikken er lige så tydelig som hans talent. Lang tid inden Wafande kom på alles læber, var det kærligheden til musikken, der var drivkraften i hans liv. Den kærlighed skinner igennem ikke bare i kompositioner og tekstskrivning, men i høj grad også på scenen med sit band i ryggen. For det er her, Wafande gang på gang viser, hvorfor han er en af Danmarks absolut stærkeste live-performere. 

Filmen vises af Husets Filmklub og er kun for medlemmer - læs mere om filmklubben 
 
Titlen offentliggøres senere

Forsalg285 kr. + gebyr - sælges kun via billetlugen.dk

OBS Showet foregår på Sønderborg Teater, Rosengade 2, 6400 Sønderborg
 
Arrangør: FBI
 
S
I efteråret 2018 laver jeg mit andet soloshow på ét år. Showet hedder "Går over i historien II" og ligesom forgængeren fra foråret 2018, handler det om vores historie. Men hvor etteren handlede om skabelsen af os, handler dette om skabelsen af vores samfund. En stat. 
"Du kan få et blow job", det stod der i den blot anden Facebook-besked fra hende jeg sidenhen byggede mit kongerige med, eller, det var i hvert fald hende jeg giftede mig og købte hus med på Amager. På mange måder minder livets udvikling om verdenshistorien. Man kan sige at mennesket, som vi kender i dag, bliver født med landbruget. Når vi er børn, tegner vi huse. Når vi bliver ældre, stiller vi spørgsmål som oldtidens grækere ville have svært ved at svare på. Som teenagere vil vi indtage verden, som romere gjorde.  Og så får vi børn og bliver pissebange for resten af verden og flytter ind i vores parcelhus-middelalderborge.
I "Går over i historien II" vil jeg fortælle om den udvikling, der er skyld i at verdenen ser ud, som den gør. Fra de første skrevne kilder og frem til det samfund, vi kender. Apropos "skrevne kilder", min kone skrev faktisk ikke "du kan få et blowjob", men "du kan få et bungee jump!"... jeg lover, at have læst verdenshistorien lidt bedre. P.S. Hun skylder mig stadigvæk det bungee jump!
 

Tilmeld nyhedsbrev

Navn
E-mail

Dagens kalender

  • 18:30 Tangoforeningen La Cunita Teatersal
  • 19:00 Husets Filmklub - Mustang Black Spot
  • 19:30 Rock4dummies Øvelokale 2. sal ny
  • 19:30 Quantum Solaris Øvelokale 1. sal gl.

Kreative værksteder

Film på Sønderborghus

Øvelokaler

Kontaktoplysninger

 

Fakta

  • CVR nr. 29 99 75 78
  • EAN nr. 57 98 00 51 54 068
  • Bank: Reg nr. 7931 konto 100 456 2