Skip to the content

GirlCrush + Rebecca Lou

Dato/tid: 22-02-2020 21:00
Døråbning: 20:00
Genre: Rock
Ståplads/Siddeplads: Ståplads
Sted: Mejeriet
Forsalgspris inkl. gebyr: 100
Ved indgangen: 120
Arrangør: Sønderborghus

Unge u. 18/Studerende m studiekort 70 kr.

Rockcafe fra kl. 19.00

De er queerfeminister og så spiller de skramlet og catchy pop-punk.

De kalder sig selv girlcrush, og de har fundet sammen om en fælles vision: At ændre på folks opfattelse af køn, kropsidealer og seksualitet gennem charme, stærke holdninger og pisse gode sange.

Nat, Andrea og Marie fandt hinanden gennem et opslag i facebookgruppen ‘Ugidelige Feminister’ for blot halvandet år siden. Den oprindelige ambition var blot at hygge sig med at spille et cover af The Cure’s: ‘Boys Don’t Cry’. De havde nemlig aldrig for alvor spillet et instrument før.

2019 har været et begivenhedsrigt år for den danske punk-rock trio Rebecca Lou. Bandets hårdtslående debutalbum ‘Bleed’ er blevet rost til skyerne i både dansk og tysk musikpresse. Singlen ‘No Surrender’ har som noget af det eneste danske rockmusik sparket døren ind til P3 og været i flittig rotation på stationen siden. Desuden indtog de i sommer Roskilde Festival og gjorde det med en sådan energi og indlevelse at Gaffa kvitterede med 6-stjerner og efterfølgende udnævnte koncerten til at være blandt årets bedste. … . én ting er sikkert: den gaspedal, trioen havde trykket i bund ved kampstart, blev på intet tidspunkt sluppet under resten af koncerten. (Gaffa)

Bandets rå, uslebne, punkede rockhits med omkvæd, der sætter sig fast, og forsanger Rebecca L. Armstrong’s tryllebindende vokal har allerede taget Danmark med storm og er ved at åbne grænserne op for udlandseventyr i både Tyskland, Schweiz og England med 6-cifrede streaming-tal på Spotify og en netop afsluttet tour der blandt andet tog dem forbi Reeperbahn Festival og Waves Vienna.