Skip to the content

Gangway

Dato/tid: 11-12-2020 20:00
Døråbning: 19:00
Genre: Pop
Ståplads/Siddeplads: Ståplads
Sted: Sønderborghus
Forsalgspris inkl. gebyr: 240
Ved indgangen: 260
Arrangør: Sønderborghus

Du får mulighed for at opleve det legendariske indiepop-band, når de i slutningen af marts lægger vejen forbi Sønderborghus

Forrige år vendte Gangway tilbage med et brag og viste publikum, at de ikke havde glemt, hvordan det er at spille koncerter. Siden da har firserheltene spillet en lang række anmelderroste koncerter, hvor blandt andet Gaffa kvitterede med 5 stjerner, da de i foråret 2019 ramte Store Vega: ”’My Girl and Me’ sætter punktum for en stor aften, der demonstrerer, at Gangway i den grad er tilbage. Bare der ikke går 23 år inden næste album”. Århus Stiftstidende gav også Gangway 5 stjerner for deres koncert på Train i Aarhus med ordene: ”Hjerterne marcherede i takt, da det genopståede popband Gangway spillede nye numre og gamle men ferme travere på Train”.

Efter et intensivt år i studiet kunne indiepop-bandet i foråret endelig vise Gangway-lyd anno 2019 frem i form af albummet ’Whatever It Is’, som er deres første nye i 23 år. Albummet viser at Gangway ikke fornægter deres genetiske ophav, men heller ikke er afvisende overfor at opdage og udforske nye lyde, rytmer og produktioner.

Albummet blev modtaget med roser fra en lang række aviser og medier.

”Det nye album fra Gangway viser, at gruppens langvarige fravær har tangeret kriminel adfærd”, Jyllands Posten ★★★★★

”Det lykkedes især, når Gangway gør det enkelt. Der er de brillante”, Politikken ★★★★

”Gangway begår driftssikkert comeback med umiskendeligt album”, Ekstra Bladet ★★★★

Om albummet fortæller sangskriver Henrik Balling: ”Da vi besluttede at gendanne Gangway, var vi enige om, at det ikke var nok at tage ud at spille de gamle sange. Der skulle også skrives nogle nye. Jeg gik endda så langt som at sige, at de nye sange skulle være bedre end de gamle”

Gangway består i dag af – både i koncert- og studieform – af Allan Jensen på sang, Henrik Balling på guitar, Torben Johansen på keyboards og guitar, Janus Nevel på trommer (eks-Spleen United m.fl.), René Thalund på keyboards og synthesizere (Nephew, True Nord) og Carl-Erik Riestra på bas og synthesizer (Marie Key m.fl.)