Skip to the content

Orm + Xenoblight

Dato/tid: 24-04-2020 21:00
Døråbning: 20:00
Genre: Metal
Sted: Sønderborghus
Forsalgspris inkl. gebyr: 120
Ved indgangen: 140
Arrangør: Sønderborghus

Vi skyder aftenen igang med metalbar fra kl. 19.00

Det bornholmske black metal-orkester ORM har netop udsendt deres andet album ‘Ir’ til en overvældende modtagelse af publikum og medier verden over. Med ‘Ir’ har ORM skabt et sortmetallisk mesterværk, som både taler ind i black metallens tradition og rækker ud over den med sin almenmenneskelige fortælling og gribende, kompromisløse musikalitet. ORM har med ‘Ir’ konsolideret deres status som et af scenens fremmeste orkestre, hvilket afspejles i de fremragende internationale anmeldelser, som albummet har modtaget. Live er ORM en ustoppelig naturkraft, der med en uhørt sonisk og visuel styrke leverer en oplevelse ud over det sædvanlige, hvilket et eksalteret publikum bevidnede ved bandets nylige udsolgte releaseshow i København.

Xenoblight er et dansk ekstrem metal band fra Silkeborg, karakteriseret af en intens og knusende atmosfære, der duellerer med et apatisk og melankolsk lyrisk univers.
Selvom bandet er et relativt nyt skud fra starten af 2017, brugte Xenoblight omhyggeligt året på at skrive deres første skive, samt spille et begrænset antal shows (med debut på Metal Magic Festival 2017). I slutningen af året tog bandet til SolnaSound Recording i Stockholm med Simon Johansson (Wolf/Memory Garden) og Mike Wead (King Diamond/bibleblack) bag knapperne, for at optage deres debut plade ”Procreation” som udkom 8. februar 2018.