Skip to the content

Liberty

Dato/tid: 03-10-2020 21:00
Døråbning: 20:00
Genre: Pop
Ståplads/Siddeplads: Stående
Sted: Sønderborghus
Forsalgspris inkl. gebyr: 240
Ved indgangen: 260
Arrangør: Sønderborghus

Den tidligere Dúné forsanger, Mattias Kolstrup, er tilbage med sit nye solo projekt: Liberty!

I 2018 afsluttede Mattias Kolstrup og Dúné en over femten år lang rejse med platinsælgende albums, overskrifter, hæderspriser og verdensturnéer i hobetal. På trods af sin unge alder har Mattias Kolstrup allerede gennemlevet en livsalder i rock n’ roll, og er nu klar til at tage hul på et nyt kapitel, solo-projektet Liberty.

Liberty er et musikalsk projekt, der indkapsler attituden fra 80’ernes punkbevægelse, 70’ernes forgudelse af rockfænomenet og lyden af 00’ernes indie rock – og pop. Første mulighed for at stifte bekendtskab med det ambitiøse projekt Liberty var dobbeltsinglen ’Closure / Viva La Illusion’, der udkom den 20. maj, som elegant viser at Liberty spænder over et bredt musikalsk spektrum fra punk og samfundskritik/refleksion til melankolsk indie-pop baskere.

Fredag den 8. maj udkom singlen ’1988’ som leder op til debutalbummet ’Haven’t Felt This Great Since 1988’, der udkommer fredag d. 5. juni. Som en evig rebelsk sjæl udfordrer Mattias nu skæbnen og satser hele butikken med Liberty og sit eget nye pladeselskab, Fickle Binge Records. Det har givet ham fuld kreativ kontrol til at lave kompromisløs, eklektisk og befriende rockmusik, der ikke lefler for nogen som helst - overhovedet. ’Haven’t Felt This Great Since 1988’ er produceret af veteranproducerne Frederik og Fridolin Nordsø samt det unge producertalent Arto Eriksen.

Liberty skal opleves live, det er det musikken er skrevet til. Så der er garanteret en eksplosiv live oplevelse ud over det sædvanlige!