Skip to the content

De Danske Hyrder

Dato/tid: 18-03-2021 21:00
Døråbning: 20:00
Genre: Urban
Ståplads/Siddeplads: Siddeplads
Sted: Sønderborghus
Forsalgspris inkl. gebyr: 170
Ved indgangen: 190
Arrangør: Sønderborghus

UD AF DET BLAA TOUR 2021

De Danske Hyrder er klar med ny ørehængende single ”DDH”, som er en varm og energifyldt hyldest til deres tilbagekomst. De er tilbage, de er på, og de er fuldstændig klar til at ramme folk med fornyet og rendyrket DDH-energi.
Og som om det ikke var nok, annoncerer drengene samtidig deres første live tour i 2 år; ”UD AF DET BLÅ TOUR”, hvor de til foråret skal rundt til 10 af landets største byer og dele ud af energien, de velkendte hits og en masse ny musik.
”Vi glæder os til at mærke folk – og at mærke at vores musik lever ude i det blå. Man kan forvente nærvær, energi og fest. Vi vil vise folk, at De Danske Hyrder kan og vil skabe og fællesskab selvom omstændighederne begrænser os. Energi og fest går vi ikke på kompromis med,” fortæller drengene.
De har i løbet af hele lockdown-tiden virkelig kunne dykke ned i musikken, og tracket ”DDH” har til formål at skabe gode vibes, god energi og folkestemning som de, især nu, mener der er et stort behov for at få frem. Tracket blev til på en sommerhustur, som de beskriver som ’ren magi’. Og dem har de haft mange af.
De Danske Hyrder er en dansk rapgruppe, som er kendt for deres melodiske, festglade tracks om fester, fællesskab, ungdommen, venskaber, gode tider og drengerøvslivets generelle udfoldelser. De bliver inspireret af hvad de laver, og hvad de har på hjerte. Derudover har de hele tiden været drevet af at udfordre mange sider af deres liv. Drengene har tidligere udgivet adskillige singler heriblandt de populære, festlige og opløftende ”Billige Bajer”, ”15 år”, ”Med Mine Drenge” og ”Jeg Er Fuld Hele Tiden Og Er Pisse Ligeglad Du” og har mere end hele 40 millioner streams på Spotify alene.

Nyhed