Skip to the content

Artillery + Manticora + Wasted

Dato/tid: 06-02-2021 20:00
Døråbning: 19:00
Genre: Metal
Ståplads/Siddeplads: Ståplads
Sted: Sønderborghus
Forsalgspris inkl. gebyr: 160
Ved indgangen: 180
Arrangør: Sønderborghus

Artillery er en institution i den danske metal scene og behøver vel egentlig ikke den store introduktion. Når man har været med til at skabe thrashen, som musikstil, sammen med Metallica, så har man den baggrund som er nødvendig, som band. Deres seneste album "The Face Of Fear" har gået sin sejrsgang verden over og bandet har spillet koncerter i både EU, Rusland, USA, Syd Amerika, Asien og Australien. Bandet mistede desværre stifter og band-broder Morten Stützer i år, men fortsætter ufortrødent i hans ånd og med uforandret styrke, og bandet har nys udgivet en hyldest single til Morten, en single, som lige pt. høster fantastiske anmeldelser i pressen.
www.artillery.dk

Manticora er efter 8 albums, 8 Europæiske tournéer, 2 Nord Amerikanske tournéer, en Japan tour og masser af festival-shows rundt omkring i verden (Copenhell, Wacken, Sweden Rock, etc.) et band, som de fleste metal-hoveder kender til efterhånden. Bandet har været med, siden 1999, og både presse og fans har normalt kun ros tilovers for bandets høj-oktan thrashede power/prog metal, både når talen falder på deres albums, men også i forhold til deres live shows, hvor Manticora er kendt for at levere energiske shows hver gang. Bandets seneste album fra August 2020 - anden del af deres kæmpe projekt med en 321 siders horror/thriller roman og dobbelt koncept album - er blevet skamrost af en samlet verdenspresse.
www.manticora.dk

Wasted spiller Old school heavy metal I den tunge ende af skalaen, og fik i de tidlige firsere udgivet plader og spillet en hel del live koncerter i løbet af midt firserne. Vi løb det svære ud af held, og opløste orkesteret slut firserne - da ægteskabet begyndte at knirke 😊
Vi blev gendannet i 2013 til Metal Magic Fredericia koncerten, og har siden da turneret rundt i Danmark på forskellige både små og større festivaler og koncertspillesteder i landet.
Vi har udgivet et tredje album her oktober 2019, som vi håber og ønsker vil bringe Wasted til endnu flere spillesteder og festivaler i det Danske land - for det er jo i virkeligheden det, det hele handler om for os.
Vi er et rutineret hold ”ældre” metalheads, nogle med fødselsattester fra tidlig 1960, og har spillet rock musik siden 80´rne, så flere af os har rigtig mange spille-år på samvittigheden, - og vil uden at lyve påstå, at vi er Danmarks ældst spillende Heavy Metal orkester, hvilket vi er ret stolte over og sætter stor ære i at være.
www.facebook.com/Wasted.dk

Nyhed