Skip to the content

Barselona

Dato/tid: 25-03-2021 20:00
Døråbning: 19:00
Genre: Pop
Ståplads/Siddeplads: Ståplads
Sted: Mejeriet
Forsalgspris inkl. gebyr: 160
Ved indgangen: 180
Arrangør: Sønderborghus

Barselona har i løbet af de seneste år taget Danmark med storm – med udsolgte koncerter i hele landet, nomineringer til P3 Guld, Carl Prisen, Gaffa Awards samt Steppeulven og optrædener på bl.a. Roskilde Festival, Heartland og Smuk Fest har de slået deres navn fast som et af de absolut stærkeste nye navne herhjemme.

Barselona udgav deres nye album ’1 Dag Er Vi 1 Minde’ d. 18. september – et album, som har været under udvikling det seneste år, hvor Barselona har sat tålmodighed og grundighed øverst på dagsordenen for netop, at have tiden til at gå helt dybt ned i processerne og dermed give plads til den fordybelse en sådan udvikling kræver. Barselonas album ’1 Dag Er Vi 1 Minde’ er derved kulminationen på en rejse, hvor de har bevist sig selv, som værende et af Danmarks absolut mest progressive bands. Albummet kommer som opfølger på bandets dobbeltalbum (Legebørn / Hjertebank), der på mange måder var en milepæl i bandets karriere – men med deres nye album bekræfter de to unge drenge, at de besidder en ekstraordinær trang til konstant at forfine og ikke mindst udfordre sig selv og hinanden med et mål om konstant at være i udvikling.

Bandet har netop færdiggjort første del af deres album tour, hvor over halvdelen af koncerterne var udsolgte, og bandet viste et nyt niveau af musikalitet til stor glæde for Soundvenue der gav bandet top anmeldelse for deres udsolgte koncert i Store VEGA. De glæder sig til at komme ud på 12 af landets fineste spillesteder i februar og marts 2021.

 

Nyhed