Skip to the content

Danish Decay Tour

Dato/tid: 06-05-2022 20:00
Døråbning: 19:00
Genre: Metal
Ståplads/Siddeplads: Ståplads
Sted: Sønderborghus
Forsalgspris inkl. gebyr: 150
Ved indgangen: 170
Arrangør: Sønderborghus

Føl mørket sænke sig over Dannevang, når Billy Boy in Poison, Hanging The Nihilist og Clients drager ud på mini-touren ‘Danish Decay’.
Sammen er de kendt som nogle af DKs bedste live-acts, så du kan (u)roligt forvente vanvittig intensitet og in-your-face-aggression for fuld udblæsning, når de tre bands brænder jorden væk under de danske spillesteder i foråret 2022!

BILLY BOY IN POISON:
Billy Boy in Poison fra København leverer et aggressivt, men også meget varieret take på moderne dødsmetal med både tyngde, melodiske elementer, stærke omkvæd og endda lidt inspiration fra klassisk metalcore.
Billy Boy in Poison er et erfarent liveband, der har optrådt på Copenhell, Aalborg Metal Festival og CPH Metal Fest, supportet bl.a. Aborted og Vildhjarta og har turneret flere gange i udlandet. Live er der både højt energiniveau på scenen og tight sammenspil.
Med tredje album 'UMBRA' udgivet september 2021 har Billy Boy in Poison stærke nye sange klar, som bandet ser frem til at spille for et livepublikum.

CLIENTS:
"CLIENTS brød lydmuren med et brag, da de i 2020 smed debutalbummet 'A Callous Heart Rejects' på gaden - og med god grund. Her strøg flere af pladens singler direkte ind på Spotify's egne playlister og har siden rundet over 100.000 streams.
Trods bandets korte levetid, og en global pandemi in mente, har CLIENTS alligevel formået at etablere sig, som et af DKs mest intense og energiske live-acts - bl.a. som support for Møl, LLNN, Cabal, Hexis og EYES m.fl., hvilket også har kastet bookings af sig til store danske festivaler på bl.a. Royal Metal Fest og Copenhagen Metal Fest.
CLIENTS har en ny single ude allerede til september, og arbejder stenhårdt på album to.

HANGING THE NIHILIST:
Med deres kommende debutplade holder det danske deathcore-fænomen, Hanging The Nihilist, intet tilbage i deres moderne og nuancerede bud på, hvordan man får metalpublikummet op af stolene.
Bandet kom først på den danske metalscenens landkort med EP’en Crow i 2019, og siden da har de arbejdet på at finjustere deres lyd og liveshow.
Sekstetten fylder ikke bare scenen rent fysisk med det store mandskab, men også med deres dynamiske optræden, der lægger op til faretruende moshpits og pandeskaller rettet direkte mod det straffende gulv.
Der er lagt op til et show sjældent set i Danmark. De har før spillet på bl.a. UK Tech-Fest og sammen med kendte grupper som Shokran, Okilly Dokilly, Møl og Cabal.